Fragt 45kr. - Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr.

Angkor Bullet Jewellery – På besøg i smykkeværkstedet

by Fair Fashionista
Angkor Bullet Jewellery

I mit tidligere blogindlæg talte jeg med Chantha om hans liv og hvad der inspirerede ham til at starte Angkor Bullet Jewellery. I dette indlæg besøger jeg ham i smykkeværkstedet og ser hvordan patronhylstrene bliver smeltet og forvandles til flotte smykker .

På grund af Cambodias lange historie med krig, er det ikke svært at finde patronhylstre og bombehylstre ude i naturen rundt om i landet. I starten gik Chantha selv ud for at finde patronerne, men i dag får han også en del af patronhylstrene til smykkefremstillingen fra genbrugsstationerne, hvor de bliver indsamlet. Inden man kan begynde at smelte metallet, er det vigtigt at tjekke, at der ikke er patroner, der ikke har været affyret, for disse kan nemlig eksplodere ved opvarmning.

Det flydende metal bliver hældt i en støbeform så man får lange rektangulære stykker, som senere kan blive til halskæder, armbånd og øreringe. Chantha bruger også forskellige sten i sine designs. Nogle af stenene er natursten fra Cambodia, mens andre er farvede glassten efterspurgt af kunderne. Inspirationen til sine designs får Chantha fra traditionelle udsmykninger og steder som Angkor Wat, og han er ikke bange for at mixe det traditionelle med det moderne, hvilket giver hans smykker et ret unikt look.

Reklame:

Hvis I er i Cambodia og kunne tænke jer at købe smykker, så skriv til Chantha og hans team på Facebook og aftal et møde.

Skriv en kommentar

Flere indlæg

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}