Det perfekte strandhåndklæde

by Sanne Moeller
Strandhåndklæde i håndvævet bomuld, Fair Fashionista

Sommer, sol og strandhåndklæder føles nok meget langt væk for de fleste på denne tid af året, men det er ikke desto mindre det, jeg arbejder med lige nu. Produktionstiden for de håndvævede håndklæder fra Weavers i Cambodia er nemlig over flere måneder, så det gælder om at være ude i god tid for at kunne have en fin kollektion klar til strandsæsonen.

Vi har eksperimenteret med forskellige tykkelser på både selve håndklædet men også på de enkelte tråde, og jeg tror, at vi er ved at være der. Den kvalitet vi er kommet frem til, er lidt som et tyrkisk håndklæde, men en lille smule tykkere og med tykkere tråd. Jeg kan nemlig rigtig godt lide følelsen af at være ordentligt pakket ind, når jeg kommer op af poolen eller ud af bølgen den blå. Jeg vil også gerne have at håndklædet er tykt nok til at man kan ligge direkte på sandet, da man jo tit er på stranden uden liggestol.

Håndklæderne er vævet i 100% bomuld, så de absorberer vand rigtig godt, og så tørrer de hurtigt i solen, hvilket jeg synes er vigtigt. Man vil jo gerne kunne tørre sig efter et dyp i poolen eller i havet uden at håndklædet bliver så vådt at man ikke kan ligge på det bagefter.

Strandhåndklæderne kan lejes for en måned ad gangen, men jeg overvejer også at sælge nogle af de mest populære designs i shoppen. Vi har rigtig mange flotte mønstre i produktion, så du kan finde lige det strandhåndklæde som passer dig til sommer.

Lej strandhåndklæderne her >>

FAIR-FASHIONISTA.DK

Skriv en kommentar

Flere indlæg