Hvor bæredygtigt er det egentlig at leje tøj i stedet for at købe?

by Fair Fashionista
Fair Fashionista

Tøjudlejning er blevet trendy, og det er vi hos Fair Fashionista rigtig glade for, men lad os lige se nærmere på hvor bæredygtigt det egentlig at leje i stedet for at købe? Faktisk er der ikke noget, der tyder på, at tøjudlejning, som det foregår hos mange udlejningsvirksomheder slet ikke er så bæredygtigt, når alt kommer til alt. Tværtimod. Her ser vi nærmere på, hvad det er for nogle aspekter, der gør udlejning problematisk ud fra et bæredygtigt perspektiv, og forklarer samtidig hvordan vi hos Fair Fashionista håndterer udfordringerne og derfor godt tør påstå, at tøjudlejning på vores måde er et bæredygtigt alternativ til at købe.

Øget konsumption – Man skaber et behov der ikke var der før

Alt tyder på, at udlejning fremmer en øget tørst efter nyt. Hvis man fx. har et abonnement, hvor man kan vælge 4 nye kjoler hver måned, vil de fleste nok vælge 4 nye kjoler, for at få det meste ud af sit abonnement, mens man, hvis man ikke lejede, måske bare ville have klaret sig med det, man havde i skabet.

Vores udlejningsmodel for abonnementer er bygget op omkring et unikt point-system, hvor man ikke nødvendigvis skal sende tøjet tilbage efter en måned, men kan beholde det lige så længe man vil.

Transport frem og tilbage, og frem og tilbage og..

Transporten frem og tilbage til forbrugeren er en af de ting, hvor det set fra et miljømæssigt synspunkt faktisk er værre at leje tøj end at købe det. Transport er nok den allerstørste udfordring med hensyn til at gøre tøjudlejning mere bæredygtigt, og der er er ikke nogen let løsning på dette.

Vi forsøger at gøre det attraktivt at leje så mange ting ad gangen som muligt gennem vores abonnementspakker, så vi kan sende flere ting med samme forsendelse, og vi anvender miljøvenlig emballage til forsendelse. Vi tilbyder heller ingen abonnementspakker med mere end 2 swaps per måned, da det ikke er miljømæssigt forsvarligt. Når vi modtager nyt tøj fra vores leverandører foregår det altid klimakompenseret, og vi planter et træ for hvert produkt der bliver lejet hos Fair Fashionista.

Kortere levetid pga. unødvendig vask og rens

Mange firmaer med korte udlejningscyklusser på kun et par dage, hvor tøjet sjældent er blevet snavset nok til at man normalt ville vaske eller rense det. Når tøjet vaskes eller renses ofte, og desuden bæres mere end hvis det bare havde en ejer, forkortes tøjets levetid. Mange udlejningsfirmaer renser tøjet kemisk, hvilket også er problematisk set fra et miljømæssigt perspektiv, da mange af kemikalierne der anvendes i traditionelle renserier, er skadelige for både mennesker og miljø.

Hos Fair Fashionista er standardudlejningsperioden 30 dage, og vi vasker vi tøjet med miljøvenlige, uparfumerede vaskemidler så vidt det er muligt, i stedet for at rense det. Tøjet desinficeres og dampes også, så du kan være sikker på, at det er præcis lige så rent, som efter en tur på renseriet, men uden de ubehagelige kemikalier. Når tøjet ikke længere kan lejes ud sørger vi for, at stoffet bliver genbrugt, så godt det går, og får nyt liv i vores v2.0 kollektion eller som hundebandaner, hundelegetøj eller tote bags.

Same sh*t, different name

Mange udlejningsvirksomheder udlejer tøj fra high street brands, der hverken er kendt for miljøtænk eller ordentlige vilkår til dem der fremstiller tøjet. I disse tilfælde skifter udlejning bare den direkte efterspørgsel fra forbrugeren til udlejningsvirksomheden, men det er i bund og grund samme produkt som konsumeres i samme omfang. Same sh*t different name.

Hos Fair Fashionista udlejer vi kun vintage & preloved tøj, samt fair fashion, som er tøj, der er fremstillet under ordentlige vilkår. Vi vil ikke bidrage til at skabe efterspørgsel på fast fashion, men vi vil gerne tage vare på tøj, der allerede er produceret, og se til, at det bliver anvendt, hvilket er årsagen til, at vi har vores Vintage & Preloved sektion med tøj, der ikke nødvendigvis er fair fashion. Når vi producerer nyt, sker det derimod altid under ordentlige forhold for de mennesker, der er involveret i produktionen, og vi arbejder tæt sammen med leverandører, der deler vores værdier og etik.  At leje hos Fair Fashionista vil altid være et nej til fast fashion og et ja til mere bæredygtig mode.

Lej i stedet for at købe

Fair Fashionista

Skriv en kommentar

Flere indlæg