Lotus Silk i Phnom Penh

by Sanne Moeller
Lotus Silk i Phnom Penh

Den sociale virksomhed Lotus Silk blev startet af Vannary San tilbage i 2003 med formålet at fremme lokal silkeproduktion. Der er ansat flere medarbejdere på fuld tid i lokalerne i Phnom Penh, og derudover samarbejder Lotus Silk tæt med de små væversamfund og silkeproducenter i provinsen.

Det var en fælles ven som introducerede mig til Vannary, og det viste sig hurtigt, at vi havde flere fælles bekendte, for selvom Phnom Penh er en storby, er byen også på mange måder også bare en lille andedam, hvor alle kender alle. Midori, som startede det japanske bageri, som jeg tidligere har skrevet om på min anden blog, og Kanary fra CWSG er blandt nogle af vores fælles bekendte.

Lotus Silk har også en gruppe af unge kvindelige skræddere, som er ansat under ordentlige vilkår og til en løn som er væsentligt højere end hvad fabrikkerne tilbyder, og sammen udvikler vi designs til Fair Fashionista. Tøjet fra Lotus Silk er inspireret af trends fra Japan og Sydkorea. Det er primært klassisk og feminint, hvilket jeg synes er et rigtig godt supplement til tøjet fra A.N.D., som er kendt for mere sprælske designs.

Hos Fair Fashionista har vi ikke silke i vores sortiment, med mindre der er tale om Peace Silk eller vintage/secondhand silke, så i stedet finder vi upcycled stof på de lokale markeder til det tøj, som Lotus Silk designer for Fair Fashionista.

Vannary arrangerer også forskellige workshops, så hvis I er i Phnom Penh, kan I kontakte Vannary og booke et besøg his Lotus Silk og prøve kræfter med traditionel vævning og batikfarvning.

Læs mere om Lotus Silk på deres website >>

Lotus Silk, #57, St.240, Sangkat Chey Chum Nas, Khann Daun Penh, Phnom Penh, Cambodia.

Flere indlæg

{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}