
Sammen med det koreanske herremode-brand STOLEN GARMENT viste KI LEE deres 22SS kollektion under NYFW (New York Fashion Week) som del af NYMD (New York Mens Day). NYMD er et event som finder sted 2 gange om året og har til formål at showcase nye talenter og vise ny herremode samt kollektioner der ikke er rettet mod et specielt køn.
KI LEE har samarbejdet med STOLEN GARMENT siden SROLEN GARMENT’s 19SS kollektion, og hver sæson designer KI LEE 2-3 nye items for deres fælles kollektion, som både inkluderer ready-to-wear samt runway items. Alt afhængigt af efterspørgsel og feedback bliver visse designs fra samarbejdet en del af KI LEEs faste sortiment. Et eksempel er BRENDEL Mini Bucket Bag fra 20SS kollektionen. Samarbejdet med STOLEN GARMENT har givet KI LEE en mulighed for, samt udfordring med, at arbejde med forskellige silhouetter, anvendelser og stemninger, og samarbejdet er blevet en vigtig kilde til inspiration for KI LEE.

22SS var anden gang KI LEE og STOLEN GARMENT deltog på NYFW NYMD efter 21FW. I modsætning til 21FW, som blev afholdt online, bød 22SS NYFW på fysiske shows og events i New York, så KI LEE, STOLEN GARMENT og Q Millenery (en hattemager som også samarbejder med STOLEN GARMENT) rejste til New York og holdt en fysisk præsentation sammen med de andre nye brands, der deltog i NYFW NYMD.
KI LEE havde designet to items for 22SS kollektionen der gik under titlen “High Strung”: PAGES cross-body bag, and PAGES accordion bracelet/anklet. Både navn og design er inspireret af fortællingen om Sankt Anton fra Padova, en helgen for stjålne og bortkomne ting.
PAGES er en hyldest til 1) Kork som plantebaseret materiale, 2) Den centrale rolle som bibliografisk research spiller i KI LEEs designs og 3) STOLEN GARMENT’s brand-historie, som også involverer et tyveri.
For disse designs er KI LEE gået tilbage til anvendelsen af italiensk kork. Under pandemien har leverancerne været ustabile, men nu er tingene ved at normaliseres og forsyningskæden er atter oppe at køre.

Hvert blad på PAGES accordion bracelet/anklet gennemgår flere omgange af segmenteret syning samt behandling af kanterne for at fremkalde den unikke struktur, som kan strækkes og trække sig sammen igen så den passer både ankler og håndled. PAGES cross-body bag minder om silhouetten af en indbundet bog, hvor magnetlukningen tager form af en inverteret bogryg. Efter den positive respons og interesse der har været angående de nye designs, har KI LEE besluttet at inkludere PAGES cross-body bag til sin carry-over roster, og tasken vil være at finde i 5 farver i både kork og vegansk morbærlæder i starten af december 2021.

