Fair Fashionista er nu en del af Mitzie Mee – Shop fair fashion tøj, lækre accessories og fine ting til boligen på mitziemee.dk
Denne smukke håndvævede resort robe er resultatet af et samarbejde mellem Weavers Project, A.N.D. og mig. Det lette bomuldsstof og de brede sommerfugleærmer gør roben skøn at have på ved poolen eller i hotelrummet. Sammen med et par shorts eller jeans og en top, udgør den også et perfekt outfit for en dag rundt i byen.
Roben har et løst bælte og to lommer foran.
Størrelse: One-size (passer størrelse S-L)
Materiale: 100% økologisk håndvævet bomuld
Fremstillet i Cambodia
Det er kvinderne fra Weavers Project i Takeo som har vævet bomulden i det smukke, helt unikke mønster, som vi har valgt at kalde Crazy Krama, da det har et touch af det traditionelle khmer krama-mønster.
Weavers Project blev startet af Sonas World med formålet at skabe holdbar økonomisk vækst i de små landsbysamfund i Cambodia. Cambodia har tidligere haft en stærk tradition for vævning, men det er i dag et uddøende fag, på grund af konkurrencen fra billigere fabriksproducerede tekstiler kombineret med en mindsket interesse blandt den yngre generation for at lære sig at væve. Weavers Project har tænkt sig at ændre på dette og ved at tilbyde oplæring i vævning giver de ikke blot beboerne i landsbyen en kilde til indtjening, men også et håb om en lysere fremtid.
Læs mere om Weavers Project på bloggen >>
Det håndvævede bomuldsstof bliver derefter forvandlet til den flotte resort robe hos skrædderne hos A.N.D. A.N.D. Artisan Designer er en af de mest veletablerede og respekterede mærker indenfor fair fashion i Cambodia. Modesigneren Alan James Flux og co-designer/general manager Mr. Pheap står for den daglige ledelse af virksomheden, der inkluderer 3 butikker i Phnom Penh samt en tilhørende systue, hvor tøjet bliver lavet. Her beskæftiger A.N.D. unge mennesker fra fattige kår, og uddanner dem i design, syning, mønstertegning og udskæring af stof. I tillæg til en løn der er til at leve af, tilbyder A.N.D. også de unge medarbejdere gratis logi centralt i Phnom Penh samt et lyst og luftigt arbejdsmiljø.
Fair Fashionista ApS, Højrupvej 149, 7000 Fredericia, CVR: 39272768
©Fair Fashionista ApS 2021 – All rights reserved