Tips til nytårsoutfit – Shop en secondhand kjole til nytårsaften

by Fair Fashionista - Sanne
Lej en kjole til nytårsaften

Nytårsaften nærmer sig og vi er nok mange, der glæder os til at gå all-in og give den gas, med glitter og pailletter. Uanset om man bare skal fejre med sin nærmeste familie eller om man skal til et større arrangement, så er det nok den dag på året, hvor man klæder sig allermest festligt på. Vi har samlet nogle tips til valg af nytårsoutfit, samt nogle af de ting, man bør overveje, når man skal finde outfittet til årets største fest.

Vær klædt på til lejligheden

Vælg noget der er behageligt at have på. Nytårsaften er en af årets længste fester og foregår i de fleste tilfælde både indenfor og udenfor, så husk ordentligt overtøj samt evt. et par flade skiftesko, hvis stiletterne strejker. Der bliver både spist og drukket meget i løbet af aftenen, så vælg tøj der ikke sidder alt for tæt, og vælg hellere en størrelse for stor end for lille. Nytårstøj behøver ikke nødvendigvis være lig med en kjole. En flot top med et lidt anderledes design og et par bukser kan være mindst lige så festligt. Makeup med lidt shimmer eller metalglans kan også være rigtig flot til et helt sort outfit.

En taske til

Det ser mest elegant ud med en lille clutch eller baguette-taske til nytårsaften, men det kan godt være en udfordring at få plads til andet end en læbestift og en mobiltelefon. I stedet for at overfylde en lille kuverttaske, kan det derfor anbefales enten at tage en større taske med (som man fx kan dekorere med et silketørklæde, for at få den i nytårshumør) eller at bruge jakke eller frakkelommer som ekstra taskeplads.

Shop en secondhand kjole til nytårsaften

Et par flotte øreringe, en pæn halskæde og en matchende taske kan sagtens gøre de fleste hverdagsoutfits nytårsparate, men hvis du bare ikke kan finde noget i dit eget klædskab, der lige passer, så har vi et stort udvalg af flotte secondhand nytårskjoler. Vi har noget for de fleste, hvad enten du er til sort silke, rød satin eller masser af pailletter. Mangler du et flot sjal eller tørklæde til din kjole, eller måske en håndtaske, så har vi også det. Nytårsoutfit på den bæredygtige måde.

Shop secondhand til nytårsaften

fair-fashionista.dk

Skriv en kommentar

Flere indlæg